100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Det må du aldrig gøre på Tinder

Tinder er jo en app med mange muligheder. Man kan få nogle gode grin, man kan finde kærligheden, man kan spilde sin tid og man kan få sex – valget er faktisk dit…

Jeg har i tidligere indlæg givet mange tips og tricks til hvad du kan gøre, for at forbedre dit Tinder game. Læs f.eks. indlæggene om at bruge flotte Tinder billeder, gode Tinder åbningsbeskeder eller fire fejl mænd oftest laver på Tinder.
Her kommer så en af de modsatte – hvad du ALDRIG må skrive til hende.

Jeg kunne selv have gjort det

Mange mænd ved ikke, hvordan de skal begå sig med kvinder i virkeligheden, og det kan jeg godt forstå… Kvinder ER jo faktisk noget af det farligste der findes på jorden! Eller er de?

Jeg var faktisk selv en af dem for seks år siden. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle ”åbne” en kvinde, altså henvende mig til hende på en charmerende og god måde… Jeg anede ikke hvordan jeg, igennem flirteri, skulle give små indikationer på, at jeg var tiltrukket af hende. Kort sagt – jeg var en chode (en mand der ikke aner noget om kvinder)

Hvis jeg havde været på Tinder dengang, havde jeg helt sikkert og fejlet meget i starten, og sikkert også sprunget direkte i den fælde, jeg nu vil advare dig imod…

Hvad må du så aldrig gøre på Tinder?

Jeg har set mange måder hvorpå mænd vælger at skrive til kvinder på Tinder. Nogle mænd er faktisk ganske gode til det. De får åbnet samtalen fint op, uden at brække halsen alt for meget på vejen. De får ikke slynget kommentarer afsted, der kan fornærme hende, og de viser ikke alt for meget seksuel interesse… indtil de smider den granat, der ødelægger ALT det han lige havde fået opbygget…

Når beskeden ”Hvad søger du så herinde?” rammer en kvinde, klasker det hele sammen – Det må du aldrig gøre på Tinder!

Hvis du som mand er ude efter en ”juhu-oplevelse”, altså et one-night-stand, eller en sexpartner uden forhold, kan det meget vel være at du selv har benyttet dig af overstående besked. Det stopper vi lige med NU!

For når du spørger en kvinde om dette, spørger du hende direkte: Søger du sex, eller en kæreste herinde? Og det er et meget ømtåleligt emne for hende.

En hurtig en om slutshaming

Desværre er samfundet sådan indrettet i dag, at er du en mand der er sammen med en masse kvinder – så er du bare THE MAN! Er du derimod en kvinde, der er sammen med mange mænd, ja så bliver du ofte set på som en slut, luder eller hvilket ord man nu ynder at bruge…
Lige for at skære det helt ud i pap, så er jeg SÅ meget imod den holdning… Hvorfor må en kvinde ikke have det lige så sjovt som os mænd? Hvorfor må hun ikke selv vælge at have sex med så mange hun vil, men skal gå og høre på at hun er en slut?

Det er simpelthen for idiotisk, og hvis du er en mand af den mening, at en kvinde der knalder med mange er en slut, så synes jeg du skal smække din bærbare i over dine klamme fingre, finde den nærmeste bro, og hoppe udover… (hvis du bor i Aarhus, så sigt efter at hoppe et par minutter over hvert hele klokkeslag… Der kører Arriva togene nemlig, så du er sikret at gå ud med et ordentligt brag. DSB togene er desværre ikke så punktlige til det hæderlige formål…

Du ødelægger det for dig selv

Nå men tilbage til emne! ”Hvad søger du så herinde?”
Hvis du selv slutshamer kvinder, så overvej også lige hvor meget du spænder ben for dig selv? Hvis du gerne vil have en sexpartner, men går og kalder kvinder der dyrker sex med mange mænd en slut – ja så er du sgu selv med til at skabe problemet – at kvinder ikke vil have sex med mange forskellige…

MEN – når hun så overvejer dit spørgsmål, så smider du en ordentlig kæp i dit eget hjul… Tænk hvis du allerede havde en god samtale kørende, og så pludselig smider det spørgsmål der ind…

Forskellen på mænd og kvinder når vi vurderer en potentiel partner

Som mand vurderer vi hurtigt om vi vil have sex med en kvinde, meget baseret på hendes udseende. Mænd er meget visuelt baseret, og derfor er vi oftest hurtige til at bedømme en potentiel partner.

En kvinde derimod, vurderer OGSÅ på udseendet, men ikke i samme grad som mænd… I stedet har de også personlighed, humor, væremåde, tonalitet, opførsel osv. med i deres vurdering.
Når du så smider spørgsmålet; ”Hvad søger du så herinde på Tinder?”, kan det være at hun indvendigt skriger ”Åh nu gik det fandme lige så godt, og så skal du lige ødelægge det hele?!”. Hun var måske i gang med at vurdere dig, og måske endda tænkt at hun gerne ville mødes med dig…

Ja ja! Men ro på!

Jeg er helt med på at det kan være en god idé at forventnings afstemme inden man mødes, i hvert fald hvis man leder efter en sex partner… Men så lad være med at gøre det så DIREKTE!
Du er simpelthen for aggressiv og hurtig. En kvinde kan også godt lide, når hun kan mærke at du investerer dig selv i hende, og er TÅLMODIG med det!

Derfor vil jeg kraftigt anbefale dig at undlade dette spørgsmål, men i stedet prøve at vurdere det ud fra hendes svar på dine andre beskeder. Du kan sagtens vurdere hvad hun søger ud fra hendes beskeder, hvis du altså ved hvordan du skal bære dig ad.

Jeg kan også opstille det således:

Ville du f.eks. nogensinde spørge en kvinde du LIGE har mødt i byen eller på gaden, og kun udvekslet et par ord med; ”Nå, hvad søger du så her i aften?”… Det tror jeg satme ikke på at du ville! I så fald ville hun enten grine af dig, stirre lamslået på dig eller bare afvise dig blankt…

Det samme gælder, hvis du bare spørger en kvinde i byen ”Skal vi knalde?”…

Jeg håber det har givet noget input og noget til eftertanke. God jagt på Tinder!

Optimer dine resultater
med et coaching forløb

SE MIN GRATIS DEMOVIDEO
crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram