100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Kropssprog - Fremstår du mon usikker eller nervøs?

Dit kropssprog kan både gøre godt for dig, men omvendt kan det også afsløre dig. Hvis du altså ikke er klar over hvordan du egentlig kommunikerer igennem dit kropssprog.
Har du nogensinde hørt om 7% reglen? Den siger at kun 7% af vores kommunikation er verbalt. Altså det vi SIGER og de ord vi bruger. Det resterende består af 55% kropssprog og 38% toneleje - Altså HVORDAN vi siger det... Så du kan godt se, at vores kropssprog står for en kæmpe del af vores kommunikation. Og præcis DERFOR er det vigtigt at du lærer hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. Se mere om det her i videoen:

Kropssprog - Hvad du ikke skal gøre

Når det kommer til hvad du ikke skal gøre mht. kropssprog, er der mange faldgruber. Men her i videoen har jeg valgt at fokusere på nogle af de største syndere.
F.eks. skal du passe rigtig meget på dit ansigtsudtryk. Om du sidder til en jobsamtale eller på en date, er dit kropssprog enormt vigtigt for din udstråling. Mange af os har bare en tendens til at have et lidt kedeligt eller negativt ansigtsudtryk. Så enten fremstår vi som om vi faktisk keder os i situationen, eller også som om vi er sure. Ingen af dem er særlig gode på hverken en date eller til en jobsamtale. Så pas på du ikke falder i denne fælde!

Samtidig skal du også passe på hvordan du sidder med dine arme og ben. Bruger du lukket eller åbent kropssprog? Hvis du f.eks. sidder med krydsede arme og anspændte skuldre, kan det hurtigt se forkert ud. Folk vil måske tyde det som om du er meget nervøs, og derfor prøver at beskytte dig selv. Alternativt kan de også tolke det som om du er ret uinteresseret i samtalen, eller at du er meget stædig omkring det I snakker om. Dit kropssprog er vigtigt her!

Øjenkontakt og bevægelser

Øjenkontakt gælder også ind under kropssprog. Og specielt denne er der mange der faktisk kæmper meget med.
En dårlig øjenkontakt, kan være en af dine værste modstandere. Både på en date, til en jobsamtale eller i enhver anden social interaktion.
Som menneske finder vi det svært at stole på en anden, der ikke kan holde en god øjenkontakt.
Så hvis dit blik f.eks. er flakkende kan andre igen se det som om du ikke er interesseret eller nervøs. Eller hvis du bare stirrer direkte ned i jorden, vil den anden virkelig undre sig over dette.

Samtidig skal du også huske på dine armbevægelser, når det kommer til dit kropssprog.
Har du mange hurtige små bevægelser med dine arme? Det kan vise nervøsitet. Klør du dig ofte i nakken, i skægget, på hagen eller gnider du hænderne sammen i nervøsitet? Pas på dem her. For en anden der kan læse kropssprog, er det her nogle meget tydelige signaler at læse.

Lær at bruge dit kropssprog bedre

Hvis du gerne vil lære at blive bedre social, at føle dig mere selvsikker eller blive bedre til at date, bør du forbedre dit kropssprog. Du vil altid kunne forbedre på det, og specielt hvis du har nikket genkendende til nogle af de ting jeg har beskrevet i videoen eller i teksten ovenfor.
Jeg kan i mit mentorforløb hjælpe dig, med at få bedre styr på dit kropssprog. Step-by-step vil vi arbejde på først at identificere og derefter forbedre dit kropssprog. Så det ikke længere arbejder imod dig. Men FOR dig!

Se her hvordan jeg kan hjælpe dig i mit coaching forløb:

crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram