100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Prioriterer du hende frem for dig selv?

Når vi mænd dater, har vi det med at kaste alt overbord, glemme vores egen kalender, venner og aftaler, for faktisk at prioritere HENDE frem for os selv...
Vi glemmer lidt, at vi har vores eget liv og egne ting at se til. Og DET er en enormt stor fejl! Det bedste du kan gøre for DIG SELV og dit kommende forhold, er at prioritere dig selv.

Hvad synes kvinderne om det?

For det første, så er det selvfølgelig et stort problem for dig selv. Du SKAL huske at du også har dit eget liv, og dine egne ting at se til...
MEN - Kvinderne synes også det er ret uattraktivt, hvis du bare sådan smider det hele overbord, og bare gør dig så tilgængelig for hende... Det at du bare smider hele dit liv på gulvet, tilsidesætter alt og prioriterer hende fremfor dig selv.
Det må du ikke gøre!

I stedet - Dyrk dit eget liv og skab interesse på den måde

I stedet, så er det vigtigt for dig, at du fortsætter dit liv som før.
Du kan faktisk i stedet udvikle på dit eget liv, og dyrke dine fede hobbyer. DET vil hun nemlig se som værende attraktivt. Altså, at du har noget at gå op i, i dit liv. Noget passion.
Og præcis det snakker jeg om i DENNE video:

Hun har lige aflyst jeres date... Hvad gør du nu?

Kender du det, at du virkelig har set frem til en date. En date med en pige du synes virker enormt sød og interessant.
I har skrevet ret meget sammen, men hvad fanden? Pludselig aflyser hun jeres date? Helt ud af det blå!

Spørgsmålet er så, hvad gør du nu?

Hvordan svarer du hende?

Det KAN jo være, at der faktisk er kommet noget vigtigt i vejen, og at hun derfor må aflyse jeres date. MEN - nogle gange aflyser en kvinde også, fordi hun har fortrudt eller fordi hun ikke er helt sikker.
ELLER fordi hun egentlig hellere vil på date med en af de andre mænd, som hun skriver med. Og HER skal du passe på!
Du må IKKE bruge for meget energi på sådan en kvinde, og du må ikke give hende den opmærksomhed, som hun måske går efter hos dig!

Jeg var selv ude for, at en kvinde ikke mødte op på vores aftalte tidspunkt... Og hun skrev ikke engang! Og hvad gjorde jeg så, og hvordan hev jeg alligevel en date ud af den situation?
Det, og meget mere kan du se i videoen.

Har kvinder hemmeligheder for mænd?

Har du nogensinde overvejet, om der er ting som kvinder ikke vil have os mænd til at kende til?  Små hemmeligheder, som kvinder holder skjult for os mænd? For så har du helt ret! Det har de! Men så snart du lærer dem at kende, vil du forbedre dine chancer hos kvinderne markant!

6 Gode spørgsmål til en date
Dårlig samtale eller akavet stilhed på en date - Nej tak! 

Gode spørgsmål til en date - er det vigtigt?
Kort sagt - JA! For kvaliteten af dine spørgsmål på en date, afgør også resultatet af jeres date!
For kender du det at du er på date, og du ikke helt synes at samtalen kører så godt? At I kun snakker om overfladiske og kedelige ting? At der opstår pinlig tavshed, og dine håndflader bliver svedige? Og ender dine dates ofte u, med et akavet farvel-kram, og at I så aldrig ses igen?

Bliv bedre til at stille spørgsmål!

Det hele handler om, hvor gode spørgsmål der bliver stillet på jeres date. Og præcis derfor kommer jeg her med seks gode spørgsmål til en date, der gør den sjovere, mere spændende og dybere.
Hvis du gerne vil blive bedre til at snakke med kvinder, skal du forbedre dig selv og den måde du stiller spørgsmålene på. Det hele handler om HVILKE spørgsmål du stiller, og hvordan du bagefter spørger videre ind og svarer tilbage på hendes spørgsmål.

Husk at forbedre på DIG SELV

Det kan være rigtig godt, at have nogle forberedte spørgsmål med på en date. Måske synes du, at det lyder som snyd, men specielt hvis du er meget genert eller introvert af natur, kan det være ekstra godt! Du kan med fordel udvikle mere på dig selv, så du faktisk får en bedre selvtillid. For igennem større selvtillid, ja så er du også langt mindre nervøs på en date.
Hvis du gerne vil se mere om at blive mere selvsikker, så hop ind og se videoen her:

Husk at nyde en date og have det sjovt

Når man går på en date med en fremmed, har de fleste det med at blive meget nervøse eller generte. Faktisk kan man blive så nervøs, at man helt glemmer at have det sjovt på en date, hvilket jo er super ærgerligt!
Og derfor handler det om at kunne stille gode spørgsmål til en date, da I så vil få en mere flydende samtale, og dermed vil din nervøsitet også hurtigere forsvinde.
Og husk også på, at hun helt sikkert er mindst lige så nervøs som dig!

Mange mænd stiller bare altid de samme spørgsmål til en date. F.eks. hvad hun laver til hverdag, hvor hun kommer fra, hvilke kæledyr hun har haft som barn osv.
Du bliver nødt til at stille dybere og bedre spørgsmål til din date! Ellers vil hun bare tænke "Årh endnu en af de mænd, der ikke kan finde ud af at føre en god og sjov samtale..."

Og som resultat ender det med, at hun ikke vil ses igen på en date nummer to.

Betyder det virkelig så meget for en kvinde, at du har dit eget liv, og dine egne hobbyer og interesser?

Har du egentlig nogensinde tænkt over det spørgsmål? Om det virkelig betyder noget for en kvinde, at du også har dit eget liv - udover hende altså? Faktisk, så betyder det ENORMT meget for hende! Og jo bevares - det varierer jo fra kvinde til kvinde, da alle er forskellige... Men generelt set, så er det at du har en passion, en hobby eller en fritidsinteresse, noget en kvinde finder meget attraktivt hos dig som mand.

Hvorfor betyder det så meget?

I bund og grund, handler det for hende meget om, at du skal være selvstændig som mand. Det at du har dine egne hobbyer og interesser, og dit eget liv, UDOVER HENDE, viser hende at du faktisk klarer dig fint selv. Det viser hende, at du ikke bare vil komme til at hænge hende om anklerne hele tiden i en potentiel fremtid.
Det her gælder altså uanset om I lige har mødt hinanden på første date, om I har datet i længere tid, eller hvis I faktisk allerede er i et fast forhold.

Har du ikke rigtigt nogle hobbyer eller interesser?

Så er det bare med at komme i gang kammerat!
For du skal IKKE kun gøre det, fordi kvinderne synes det er attraktivt! Du kan nemlig selv få så meget ud af det!

Tænk over om der er noget du altid gerne har ville gå til, lære eller kunne.
Vil du måske gerne kunne fyre den af bag et trommesæt? Vil du gerne gå til fodbold eller volleybold? Har du altid gerne ville kunne kode hjemmesider eller fotografere?
Der findes SÅ mange hobbyer du kan give dig i kast med. Så det handler bare om at komme ud ad døren.

Gør det for dig selv

Du skal gøre det for dig selv, og kun for dig selv i første omgang. Og hvorfor så det?
Jo, fordi hvis du finder en hobby, en passion eller en interesse at gå op i, så vil du også få mere glæde og energi i hverdagen, ved netop at have noget at gå op i.
En fritidsinteresse eller passion, giver dig nemlig noget at bruge din tid på, og det får dig til at føle dig mere "fuldendt", for at bruge et rigtig fint ord her!

Det smitter nemlig af!

For hvad sker der, når du pludselig får nogle fede interesser og hobbyer, som pludselig giver dig mere energi og glæde i hverdagen?
Det smitter sgu af på dine omgivelser! Og det er her, det også går ind og rammer dit datingliv for fulde gardiner skal jeg love dig for!
En kvinde kan mærke, hvis en mand har en passion at gå op i, og hun kan mærke hans glade energi og udstråling - og DET betyder meget for hende!  Så sørg for at have noget at gå op i, for det gør DIG gladere, og derigennem smitter det også af på dine omgivelser og dit datingliv!

Hvordan ser du, om hun er interesseret i dig?

Uha - du er i byen, og du har fået øje på en pige som du gerne vil i snak med! Men NU kommer alle tankerne til dig, om hvor DÅRLIGT det kan gå, hvis du faktisk går op og snakker med hende!
Tænk nu hvis hun afviser dig...
Tænk hvis hun griner af dig, eller hendes veninder ser det?
Og alle andre på natklubben ser det helt sikkert også!
Ej... du må hellere lade værre, og bare drikke videre...
MEN - Tænk nu hvis du på forhånd vidste, om hun var interesseret i dig? Så ville det pludselig blive langt nemmere for dig!

Tegn på at hun er interesseret i dig - IOI

Da jeg selv var i gang med at forbedre mine datingevner, faldt jeg over et udtryk der hed IOI, som står for "Indicator of Interest".
Det er altså en betegnelse for alle de små tegn hun sender til dig. På den måde kan DU se at hun er interesseret i at komme i snak med dig!
Udfordringen er, at det er meget meeeeeeeget små tegn hun kan sende dig, så det er op til DIG at aflæse og forstå dem!

Kunne du tænke dig at vide hvordan du kan aflæse dem?

Nemt - se med i videoen herover, hvor jeg snakker præcis om tegnene hun sender for at lade dig vide, at hun er interesseret i dig.

Efter IOI's bliver det nemmere

Der findes MANGE forskellige IOI's, men her i videoen går jeg igennem de fire nemmeste IOI's du kan aflæse.
Jeg kan GARANTERE dig, at hvis du først kender til de her IOI's, så bliver dine byture sjovere og nemmere, hvis du gerne vil snakke med piger.
Og hvad så, hvis du faktisk IKKE får nogle IOI's fra kvinderne? Ja så kan det være at du skal kigge indad, og se på din udstråling, dit outfit og dit udseende. Og bare rolig - det går jeg også igennem i videoen!

Scorereplikker

Nu ved du hvordan du kan se, at hun gerne vil i kontakt med dig. Det du NU skal lære, er HVORDAN du åbner en samtale op med hende.
Det kan du se mere om i min video her om "scorereplikker", og hvordan du åbner en samtale med kvinder.

Jeg var indadvendt, jeg var ikke selvsikker og følte mig ikke god nok...

Kender du det, at du ikke føler dig god nok, og ikke er særlig selvsikker?
At du ikke føler dig attraktiv?
At du er meget genert, indadvendt og meget nervøs omkring kvinder?
Du aner intet om hvordan du skal komme i kontakt med, ELLER flirte med kvinder?
Og du føler dig frustreret over din situation, og er måske bange for at ende op alene?

Det var PRÆCIS sådan jeg selv havde det da jeg var yngre. Og det vil jeg gerne fortælle lidt om her.
Jeg håber at kunne inspirere og motivere dig, så du også kan starte på DIN personlige udvikling

Det var frustrerende!

Da jeg var yngre, gik jeg rundt med alle de her følelser indeni, som jeg nævnte for oven.
Specielt da mine venner begyndte at få kærester, ønskede jeg mig så meget også en kæreste. Men jeg fik selvfølgelig ingen.
I stedet brugte jeg tiden på at spille computer og drikke MANGE øl til festerne. Man håbede altid, at der på magisk vis, ville komme en pige hen og sige "Hej" - Helt ud af det blå.
News flash for you: It ain't gonna happen!

Men så ændrede jeg mig!

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg faktisk KUNNE ændre på mig selv. At jeg faktisk kunne OPBYGGE en selvtillid, blive mere udadvendt og blive bedre til at snakke med kvinder!

Start NU!

Som jeg nævner i videoen, var jeg igennem en ganske stor transformation, og nøj jeg er glad for det.
Jeg gik igennem en helvedes masse tider, der ikke var særlig sjove. Jeg skubbede mig selv langt ud af min comfortzone, og brugte meget tid og energi på at lære om de sociale dynamikker, og "spillet" imellem mand og kvinde.

I sidste ende gav det pote, men jeg kunne have sparet så meget tid, hvis blot jeg havde fået hjælp udefra. Men jeg fik ingen hjælp, for på det tidspunkt VAR der simpelthen ingen der arbejdede i det her felt - altså at blive mere selvsikker og at blive bedre til at date.

Og det er præcis det, jeg ønsker at hjælpe dig med!

HVORFOR har du ikke haft stor succes med hverken kvinder eller dating?

Kender du følelsen af, at du virkelig godt gad være bedre til at snakke med kvinder, og dating generelt?
At du måske føler dig for genert og indadvendt? At du måske ikke føler dig værdig, eller tror nok på dig selv?

At få succes med kvinder kræver arbejde

Da jeg skulle lære at få succes med kvinder, troede jeg i starten det handlede om at lære nogle "pickup lines" udenad... Her tog jeg voldsomt fejl. Det kræver tværtimod hårdt arbejde PÅ DIG SELV.
Men det er netop her mange mænd går galt i byen. I stedet for at se indad og overveje om de skal arbejde med dem selv, giver de kvinderne skylden.
For det er netop os selv vi skal arbejde på - det starter altid med os selv.
Hvis du vil have mere succes med dit job, så skal du arbejde på dig selv!
Hvis du vil have mere succes i fitness centeret, så skal du arbejde på dig selv!
Hvis du vil blive bedre til at snakke med mennesker, så skal du arbejde på dig selv!
Det starter og slutter ved DIG!

Negative tanker om kvinder

Men mange mænd har ikke selvindsigt nok til netop at se indad... I stedet klandrer de alt og alle omkring sig.
"Kvinder er også bare så overfladiske, og hvis man som mand ikke ligner en supermodel og er rig, så har man ikke en chance..." Eller "Kvinder vil kun have bad-boys, som i sidste ende sårer dem... For helvede det er dumt! Hvorfor kan de ikke se, at hun ville have det langt bedre med en mand som mig? En mand som er sød, stille og rolig, giver tryghed og er nede på jorden?"

Og så videre... Her får kvinderne skylden for, at manden ikke har været god nok til at udvikle på sig selv. Han har ikke kunne tilegne sig de kompetencer der skal til, men det er langt nemmere at beskylde andre, fremfor at give sig selv skylden.

Lavt selvværd og dårlig selvtillid - DU KAN FORBEDRE DIG!

Et lavt selvværd er faktisk noget, som enormt mange har udfordringer med.
Det kan gøre din hverdag mere trist og grå, det kan gøre at du ikke føler dig værdig til noget. Men det kan faktisk blive ved med at køre dig ned, i en negativ, nedadgående spiral. Og præcis derfor er det ret så vigtigt, at du overkommer et eventuelt selvværd ret hurtigt! For ellers lever du et liv, hvor du går glip af SÅ meget godt, simpelthen fordi du ikke tror nok på dig selv.

Du kan heldigvis gøre noget ved lavt selvværd

Den gode nyhed er, at du faktisk kan vende et lavt selvværd om, og få langt bedre selvværd!
Se også del 1 af disse videoer, der handler om dårlig selvtillid og lavt selvværd her.
Men ja, du KAN vende det om, og selv gøre noget AKTIVT, for at få et bedre selvværd. Hvilket er præcis det jeg snakker om i denne video.
Det kræver bare et arbejde på dig selv, en vedholdenhed og et stort nok "why" til at ændre på dig selv.

Disse områder skal du udvikle for at bekæmpe lavt selvværd

I videoen snakker jeg om tre områder i dit liv, som du burde overveje at udvikle på, for at bekæmpe et dårligt selvværd.
Der er tale om ugentlige øvelser, som alle sammen vil bidrage til at du med tiden får det bedre med dig selv.
Jeg snakker både om meditation, at holde sig aktiv og en øvelse til at blive mindre genert overfor fremmede.
Så hvis du gerne vil bekæmpe et lavt selvværd, så se med i videoen. Men endnu vigtigere - TAG ACTION PÅ DE ØVELSER JEG FORESLÅR!
Det er enormt vigtigt at du først får styr på dig selv, før du f.eks. går ud og leder efter en kæreste.

Ansvaret ligger hos dig

Nu har du fundet ud af, at du KAN bekæmpe et lavt selvværd. Du KAN få det bedre med dig selv, ved netop at arbejde med dig selv.
Men det kan være svært, hårdt og der vil komme tider, hvor du vil være tæt på at opgive - eller faktisk give op.
Det er et stort ansvar, og det bliver ikke nemmere af at du skal gøre det alene.

Måske du allerede selv har prøvet at bekæmpe et lavt selvværd før, men uden det gik særlig godt? Måske du prøvede, men netop fordi du ikke lykkedes, så har du nu opgivet helt?
Dette er et område af dit liv, som du bare IKKE må give op på! Få den hjælp der skal til! Få den hjælp og de værktøjer som DU har brug for i DIN udvikling. Så du kan få det liv du virkelig gerne vil have i sidste ende.

Dårlig selvtillid og lavt selvværd - Du kan forbedre dig!

Dårlig selvtillid - er det noget du føler du har?
Kender du det med, at du ikke føler dig god nok?
At du ikke er særlig selvsikker?
At du ikke føler dig særlig attraktiv?
Du føler dig meget genert og indadvendt?
Eller at du måske ikke føler dig selvsikker nok til at snakke med kvinder?
Sådan er der rigtig mange mænd der har det - og sådan havde jeg det også selv!

Vend dårlig selvtillid til god selvtillid!

Mange jeg snakker med, tror at nogle mænd bare er født med dårlig selvtillid, mens andre mænd er født med en rigtig god selvtillid.
Det passer ikke!
Der er helt sikkert nogle mænd, der igennem deres opvækst og liv har fået en bedre selvtillid end andre.
Men uanset hvor du er i dit liv, og uanset hvordan din selvtillid og dit selvværd er nu, så kan du ændre og forbedre dig meget!

Og det er præcis det, jeg snakker om i videoen herunder. Her kommer jeg med indsigter og øvelser i, hvad DU kan gøre i din dagligdag, for langsomt at opbygge en bedre selvtillid og et bedre selvværd - For det tager bare tid!

Fordi emnet er så stort, har jeg valgt at dele det op over flere videoer, hvor denne er første del.

At ændre sig tager tid

Som jeg også snakker om i videoen, tager det altså bare tid at ændre på dig selv. Specielt når det er et emne som dårlig selvtillid, der ligger dybt i dig.
Derfor skal du først ned og arbejde med dine tanker om dig selv, samt et par små daglige vaner. Alt sammen noget, der på sigt kan lede til bedre selvtillid - HVIS du altså gør noget ved det, og tager den action der kræves!

MEN - gør nu noget godt for dig selv, og kom i gang med at arbejde på din selvtillid og dit selvværd! Du vil kunne få en langt bedre hverdag, være gladere og faktisk være mere ligeglad med hvad andre tænker om dig.
Det tog mig selv lang tid, og rigtig mange frustrationer at ændre på mig selv. Jeg brugte år på at støvsuge internettet, prøve mange forskellige ting af, og fejlede igen og igen. Det gjorde ofte ondt, og gav mange tilbagefald. Men i sidste ende var det også det hele værd!

Har du selv prøvet?

For måske du selv har prøvet at ændre dig? Måske du har prøvet en livsstils ændring eller et nytårsforsæt?
Se min video her om, hvorfor du IKKE skal bruge nytårsforsæt og hvorfor de er spild af din tid.

crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram