100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Taknemmelighed er noget vi alle bør "dyrke" mere. Hvorfor spørger du? Fordi det KAN gøre dig mere glad og positiv i din hverdag, hvis du altså bruger det rigtigt.
Det er i dag alt for nemt, at fokusere på alt det negative i dit liv. Og måske du også allerede gør det?
Men hvad sker der, hvis du altid tænker negativt, kun ser udfordringer og ikke tror at livet vil dig noget godt? Ja så kommer du til at få et hårdere liv, end du ellers ville have kunne fået ved at være mere taknemmelig.

Taknemmelighed - Hvorfor?

Hvorfor skal du fokusere på taknemmelighed?
Personligt synes jeg at man kan sammenligne taknemmelighed, med at blive mere tankefuld over dine privilegier.
Vi går alle og har ting vi drømmer om, ting vi gerne vil have eller opnå. Derfor kan vi også komme til at tænke "Årh gid jeg havde X eller Y...." Eller "Hvis bare jeg kunne lige DET DER..." Altså higer vi efter ting vi ikke har, og kigger derfor mere negativt på os selv og vores liv.
Specielt i den moderne tid med sociale medier og glamourøse billeder og influencers, kan man nemt få en følelse af at man mangler en masse. Ja eller at man har et kedeligt liv...

MEN - det er her du skal lære at bruge taknemmelighed.

Hvad er taknemmelighed så?

Taknemmelighed er egentlig at VÆRE taknemmelig, for alt det du HAR opnået i dit liv, samt alt det du også HAR I DIT LIV. Måske ikke alle disse kommende eksempler er gældende hos dig, men så har du MULIGHEDEN for at opnå dem!
Du er sund og rask. Du har venner omkring dig. Du har adgang til gratis uddannelse. Du har strøm og varme i vores hus/lejlighed. Du får mad hver eneste dag. Du har adgang til rent drikkevand. Du har gratis lægehjælp. Du har ALLE muligheder for at skabe din egen fremtid. Du har mulighed for at udvikle på dig selv hver dag.

Det kan også være mindre ting som: Du har haft en god dag. Du fik noget dejligt at spise. Du havde en god træning i eftermiddags. Det er snart jul. Vejret er fantastisk. Du har en god følelse i kroppen. Du fik læst en bog færdig i dag. Du fik den forfremmelse du gerne ville have. Osv.

Det handler om at SÆTTE PRIS PÅ DET DU HAR NU.

Vi vil altid gerne have mere

Der findes masser af eksempler i dit liv, som DU kan bruge taknemmelighed på.
Det handler om at tune dit mindset og dine tanker ind på taknemmelighed. Og så gøre det dagligt. For som jeg nævnte i starten, så kan vi så nemt komme til at fokusere på alt det vi IKKE har i vores liv.
Vi kan nemt komme til at misunde naboen hans nye flotte bil, din vens trænede og tonede krop, eller din favorit influencers glamourøse liv.
Men husk på at græsset bestemt ikke altid er grønnere på den anden side... Græsset er derimod grønnest der hvor DU vander det... Altså der hvor du giver mest fokus.
Så hvad med at du begyndte at fokusere mest på dit eget liv? Igennem taknemmelighed!

At implementere taknemmelighed i dit liv

For at BLIVE mere taknemmelig, skal du kunne blive mere opmærksom på alle de små ting du kan være taknemmelig for. Derfor vil jeg klart anbefale dig at føre daglig taknemmelighedsjournal.
Det er ganske simpelt. Du køber en notesbog, og skriver hver dag 5-10 ting ned som du er glad eller taknemmelig for. Det kan være små OG store ting i dit liv.
Og hvorfor gøre dette? Jo fordi du så begynder at KIGGE efter de positive ting i dit liv. Hvis du gør dette i 30 dage i træk, vil dine tanker langsomt begynde at ændre sig, og du vil blive mere glad og positiv.
Det KAN tage længere tid, hvis du har været meget negativ i de sidste mange år. Men langsomt og sikkert kan du begynde at blive mere taknemmelig for det liv du har.

At blive mere taknemmelig og glad for dit liv

Det kan virkelig gavne dig at blive mere taknemmelig og glad i din hverdag. For ja, du bliver først og fremmest mere glad og positiv, hvilket vil give dig mere mentalt overskud. Nu går du nemlig ikke og fokuserer på alt det negative mere. I stedet lærer du at blive mere taknemmelig, og kigger derfor efter muligheder i livet. Dette vil dine venner OG kollegaer mærke, hvilket vil gøre dem gladere for at være sammen med dig. Ingen gider at være sammen med en der konstant brokker sig over alt i livet, eller generelt bare er negativ.
Dertil kan det også have effekt på dit arbejdsliv, eftersom du nok vil blive mere glad og positiv på arbejdspladsen. Derfor vil du have større entusiasme og gåpåmod.

Så jeg håber du kan se, hvor vigtigt det kan være for dig at implementere mere taknemmelighed i dit liv.
Hvis du gerne vil have MIN hjælp, til at få vendt dit liv om så du kan blive mere glad og positiv, så kan du se mere om hvordan jeg kan hjælpe dig herunder:

Se her hvordan jeg kan hjælpe dig i mit coaching forløb:

Taknemmelighed

Optimer dine resultater
med et coaching forløb

SE MIN GRATIS DEMOVIDEO
crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram