Nytårsforsæt er det mange ser frem til hvert år, når klokken slår januar! Et nyt år, og en ny chance for at ændre dig i en mere positiv retning!
Du vil til at tabe dig, du vil dyrke mere motion, du vil finde et nyt arbejde, du vil have en kæreste - osv. osv. Der findes MANGE forskellige nytårsforsæt, men er det egentlig smart at opsætte så mange forskellige nytårsforsæt du gerne vil holde?
Personligt er jeg ikke en inkarneret fan af nytårsforsæt, for de er ikke særlige effektive og de spilder for meget af din tid. Samtidig skuffer de dig også igen og igen...
Og hvad mener jeg så med det? Det kan du se i videoen herunder:
Om det er et nytårsforsæt, eller en livsstils ændring i løbet af året, så hører man tit om mange der mister motivationen alt for hurtigt.
Og hvorfor ryger motivationen egentlig, for man vil jo så gerne ændre sig?
Ofte skyldes det simpelthen dårlig planlægning! Man starter for hårdt ud, man har ikke lagt en gennemført plan, eller man har ikke sit "why". Altså grunden til man gør det man gør.
Og hvad sker der uden ordentlig planlægning? Ja så ryger dit nytårsforsæt ud i toilettet, så snart kalenderen rammer februar. Det er præcis det man så ofte ser i fitness centrene. Folk er motiverede i januar, og fitness centrene er propfyldte... Ooooog så rammer vi februar, og så er alt tilbage ved det gamle igen.
Så hvis du gerne vil ændre dig, så beslut dig i stedet for IKKE længere at acceptere "undskyldninger". Stop med at tænke "Jeg venter til januar, for det er en god undskyldning for at udskyde min plan..."
Arbejd i stedet proaktivt og struktureret. Arbejd SMART! Sæt dig ned, og skriv en liste over HVAD du gerne vil ændre... HVORFOR du gerne vil ændre det... HVAD du vil få ud af det. Og lav så en kontrakt med dig selv om, at du mindst giver det 60 dage før du opgiver. Herfra handler det om disciplin og vedholdenhed, hvilket er den svære del
Det heler handler om IKKE at give op, for hvis du gør er det bare endnu en tabt kamp. Alt for mange gør det samme hvert evigt eneste år. De starter op med deres nytårsforsæt, men så forsvinder motivationen efter en måned...
Simpelthen fordi du ikke kun må afhænge af motivation, når det kommer til så stor en ændring i dit liv.
Et lavt selvværd er faktisk noget, som enormt mange har udfordringer med.
Det kan gøre din hverdag mere trist og grå, det kan gøre at du ikke føler dig værdig til noget. Men det kan faktisk blive ved med at køre dig ned, i en negativ, nedadgående spiral. Og præcis derfor er det ret så vigtigt, at du overkommer et eventuelt selvværd ret hurtigt! For ellers lever du et liv, hvor du går glip af SÅ meget godt, simpelthen fordi du ikke tror nok på dig selv.
Den gode nyhed er, at du faktisk kan vende et lavt selvværd om, og få langt bedre selvværd!
Se også del 1 af disse videoer, der handler om dårlig selvtillid og lavt selvværd her.
Men ja, du KAN vende det om, og selv gøre noget AKTIVT, for at få et bedre selvværd. Hvilket er præcis det jeg snakker om i denne video.
Det kræver bare et arbejde på dig selv, en vedholdenhed og et stort nok "why" til at ændre på dig selv.
I videoen snakker jeg om tre områder i dit liv, som du burde overveje at udvikle på, for at bekæmpe et dårligt selvværd.
Der er tale om ugentlige øvelser, som alle sammen vil bidrage til at du med tiden får det bedre med dig selv.
Jeg snakker både om meditation, at holde sig aktiv og en øvelse til at blive mindre genert overfor fremmede.
Så hvis du gerne vil bekæmpe et lavt selvværd, så se med i videoen. Men endnu vigtigere - TAG ACTION PÅ DE ØVELSER JEG FORESLÅR!
Det er enormt vigtigt at du først får styr på dig selv, før du f.eks. går ud og leder efter en kæreste.
Nu har du fundet ud af, at du KAN bekæmpe et lavt selvværd. Du KAN få det bedre med dig selv, ved netop at arbejde med dig selv.
Men det kan være svært, hårdt og der vil komme tider, hvor du vil være tæt på at opgive - eller faktisk give op.
Det er et stort ansvar, og det bliver ikke nemmere af at du skal gøre det alene.
Måske du allerede selv har prøvet at bekæmpe et lavt selvværd før, men uden det gik særlig godt? Måske du prøvede, men netop fordi du ikke lykkedes, så har du nu opgivet helt?
Dette er et område af dit liv, som du bare IKKE må give op på! Få den hjælp der skal til! Få den hjælp og de værktøjer som DU har brug for i DIN udvikling. Så du kan få det liv du virkelig gerne vil have i sidste ende.