100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Hvordan tiltrækker man kvinder?

Hvordan man tiltrækker kvinder, er noget rigtig mange mænd gerne vil vide! Hvordan kan man gøre sig attraktiv overfor kvinder, så de bliver tiltrukket af dig? Det er præcis det jeg gerne vil snakke om her i videoen:

Hvordan tiltrækker man kvinder? Arbejd på dig selv!

Selvudvikling, eller personlig udvikling om man vil, er noget af det mest vigtige du kan gå op i.

Specielt når det kommer til at tiltrække kvinder, dating, forhold og venner, er det et vigtigt emne. I denne video snakker jeg om, hvilke personlighedstræk en kvinde godt kan lide hos mænd.
For selvom du måske ikke har så store erfaringer med kvinder tidligere, kan det ændres. Selvom kvinder før ikke er blevet tiltrukket af dig, kan du igennem personlig udvikling lære at tiltrække kvinder.

Som online dating coach og selvværds coach håber jeg på, at kunne inspirere dig til at starte den egen personlige udvikling op. Det kan være en svær og udfordrende proces. Før jeg begyndte at arbejde som dating coach, gennemgik jeg nemlig selv en større personlig udvikling. Her lærte jeg selv at udvikle en personlighed der tiltrak kvinder. Jeg udviklede altså på mig selv, og det gav mig rigtig gode resultater med kvinder. Og du kan gøre det samme!

Tiltræk i stedet for at jagte

Når det kommer til hvordan man tiltrækker kvinder, er der én ting du skal vide...
Det er LANGT NEMMERE at TILTRÆKKE kvinder, end det er at jage dem.

Det er faktisk ligesom salg og marketing. Det er så uendeligt meget nemmere at sælge en vare, hvis folk selv kommer og spørger ind til dem. Omvendt er det sværere at sælge en vare, hvis du skal løbe rundt på gaden og sælge til fremmede mennesker.
Så hvordan gør man folk interesserede i varen og i dig? Ved at gøre varen/dig mere interessant og spændende!

Med det mener jeg at du med fordel kan udvikle positivt på dig selv, samt gå mere op i dig selv og dit liv. Det besvarer spørgsmålet "hvordan tiltrækker man kvinder" ganske nemt og simpelt. Sørg for at du ER attraktiv!
Du kan IKKE sidde og forvente at falde over en smuk, sød og attraktiv kvinde, hvis du opfører dig og ligner noget der er løgn. Hvis din livskvalitet er dårlig, vil ingen kvinder falde for dig. Du bliver nødt til at have noget interessant og spændende ved dig.

Hvad vil kvinder gerne have?

Hvad vil kvinder egentlig gerne have fra os mænd?
Er der ting de ville ØNSKE vi vidste og kendte til? Og endnu mere vigtigt... Er der ting som de ville ønske vi IKKE gjorde?

Det kan du bande på der er!

Hvis du gerne vil have succes med kvinder, så bliver du nødt til at vide lidt mere om dem. Du bliver nødt til at kende til deres tankegang, og hvad de gerne så mere fra os mænd. Og det er hvad jeg snakker om i denne video, så DU kan få bedre kendskab til det!

10 ting kvinder ville ønske at mænd vidste

Her i videoen går jeg igennem 10 ting som kvinder ville ønske at mænd vidste, og samtidig kommer vi også ind over emnet "Hvad vil kvinder have?"
Det kan være svært at skulle være opmærksom på alle disse ting som mand. Og efter at have set videoen, sidder du måske nu og tænker "Kan det virkelig passe, at jeg skal have alt dette i tankerne, når jeg er sammen med en kvinde? Det virker som et ret stort arbejde."

Her er jeg delvist enig med dig, MEN - Når du først har fået det "ind" og du bruger det i noget tid, vil det faktisk blive noget du automatisk tænker over. Ligesom du går ud og børster tænder før du skal sove. Det handler bare om at få det ind fra starten!

Så se videoen godt igennem og overvej derefter, hvordan DU kan implementere disse ting i DIT liv.

Hvad er comfortzonen, og hvordan kan du bruge den til at blive mere selvsikker?

Det her er et MEGET vigtigt emne! Comfortzonen var noget af det, der hjalp mig allermest i min egen personlige udvikling. For det er ENORMT vigtigt at du KENDER til comfortzonen, og ved hvad den kan gøre for dig.
Hvis du gerne vil blive mere selvsikker, have større selvtillid, blive mere udadvendt, blive bedre til at snakke med kvinder eller lignende - Ja så bliver du NØDT TIL at komme ud af din comfortzone! Og for at gøre det, ja så bliver du nødt til at kende til hvad comfortzonen egentlig er.

Hvad synes kvinder egentlig om os mænd?

Uha - der er HELT sikkert MANGE meninger og holdninger! Kvinder elsker os, og kvinder hader os til tider - Sådan vil det nok altid være. Men i denne video, har jeg netop hevet min veninde Linda med ind foran kameraet, for at snakke om kvinders meninger om mænd.

Der er mange spørgsmål

Hvad bør vi fokusere på?
Skal vi gøre mere for kvinden? Er motion, sundhed og udseendet vigtigt?
Betyder det noget for en kvinde hvis vi mænd køber en drink til hende i byen?
Hvordan skal en ideel date være?

Der er MANGE spørgsmål, og vi kommer igennem en masse af dem.
Du skal selvfølgelig huske på, at det her udelukkende er baseret på Lindas egne erfaringer og præferencer. Men du kan stadig bruge dem som vejledende info.

Hvordan får du flere dates under Corona?

Landet er under lockdown, og derfor kan det måske være svært for dig at få dates i hus. Du kan ikke gå i byen og møde kvinder, så hvad gør du nu?
Alt håb er heldigvis ikke ude - overhovedet! Du kan nemlig sagtens stadig få dates under Corona tiden, hvis du gør det på den RIGTIGE måde!
Så se med her, og bliv klogere på hvordan!

Hvordan synes KVINDERNE du bør bruge Tinder?

Se - en ting jeg virkelig hører meget, er at kvinder generelt er trætte af mænd på Tinder. Hvis du har set nogle af mine tidligere videoer, så har du også hørt mig nævne det før. Men nu har jeg hevet min veninde med ind foran kameraet, så vi kan få en god snak om hvad kvinder egentlig mener om os mænd på Tinder.

Deres mening om din profil og dine beskeder

Så hvordan bør du opstille din profil? Hvilke Tinder billeder bør du bruge, og skal du have en profiltekst?

Linda og jeg kommer omkring alt det, og selvfølgelig også hvordan du skal SKRIVE til kvinderne. For det er faktisk mere vigtigt end mange tror - altså hvordan du formulerer dine Tinder beskeder. Kvinder er TRÆTTE af mænd der bare spørger efter sex, men også mænd der ikke ved hvordan man fører en god samtale på Tinder...
Så det er vigtigt at du LYTTER til hvad kvinden siger i hendes beskeder. Samtidig skal du også kunne svare hende ordentligt, og ikke bare med en kort sætning. Men en sætning, der faktisk lægger op til yderligere samtale.
Kunne du tænke dig at vide hvad du så skal gøre? Så se med herover.

Konkurrencen er høj på Tinder

Udfordringen med Tinder, er at der er SÅ mange mænd på appen. Og hver og en af dem er faktisk dine konkurrenter. Derfor er det også vigtigt at du kender til kvindernes meninger, når det kommer til HVAD du bør gøre på Tinder.
Det DU skal sørge for, er for det første at du ikke laver de samme fejl, som så mange andre mænd gør... Det vil bl.a. sige at du IKKE må bruge selfies, og dine billeder skal være i god kvalitet med godt lys. Og ja - samtidig skal de fremstille dig ordentligt. Derefter skal du også have en god Tinder profiltekst der fanger hendes interesse.

Problemet er at mange mænd IKKE har gode billeder af sig selv. Måske du heller ikke selv har det? Her kan JEG hjælpe dig!

Hvordan ser du, om hun er interesseret i dig?

Uha - du er i byen, og du har fået øje på en pige som du gerne vil i snak med! Men NU kommer alle tankerne til dig, om hvor DÅRLIGT det kan gå, hvis du faktisk går op og snakker med hende!
Tænk nu hvis hun afviser dig...
Tænk hvis hun griner af dig, eller hendes veninder ser det?
Og alle andre på natklubben ser det helt sikkert også!
Ej... du må hellere lade værre, og bare drikke videre...
MEN - Tænk nu hvis du på forhånd vidste, om hun var interesseret i dig? Så ville det pludselig blive langt nemmere for dig!

Tegn på at hun er interesseret i dig - IOI

Da jeg selv var i gang med at forbedre mine datingevner, faldt jeg over et udtryk der hed IOI, som står for "Indicator of Interest".
Det er altså en betegnelse for alle de små tegn hun sender til dig. På den måde kan DU se at hun er interesseret i at komme i snak med dig!
Udfordringen er, at det er meget meeeeeeeget små tegn hun kan sende dig, så det er op til DIG at aflæse og forstå dem!

Kunne du tænke dig at vide hvordan du kan aflæse dem?

Nemt - se med i videoen herover, hvor jeg snakker præcis om tegnene hun sender for at lade dig vide, at hun er interesseret i dig.

Efter IOI's bliver det nemmere

Der findes MANGE forskellige IOI's, men her i videoen går jeg igennem de fire nemmeste IOI's du kan aflæse.
Jeg kan GARANTERE dig, at hvis du først kender til de her IOI's, så bliver dine byture sjovere og nemmere, hvis du gerne vil snakke med piger.
Og hvad så, hvis du faktisk IKKE får nogle IOI's fra kvinderne? Ja så kan det være at du skal kigge indad, og se på din udstråling, dit outfit og dit udseende. Og bare rolig - det går jeg også igennem i videoen!

Scorereplikker

Nu ved du hvordan du kan se, at hun gerne vil i kontakt med dig. Det du NU skal lære, er HVORDAN du åbner en samtale op med hende.
Det kan du se mere om i min video her om "scorereplikker", og hvordan du åbner en samtale med kvinder.

Jeg var indadvendt, jeg var ikke selvsikker og følte mig ikke god nok...

Kender du det, at du ikke føler dig god nok, og ikke er særlig selvsikker?
At du ikke føler dig attraktiv?
At du er meget genert, indadvendt og meget nervøs omkring kvinder?
Du aner intet om hvordan du skal komme i kontakt med, ELLER flirte med kvinder?
Og du føler dig frustreret over din situation, og er måske bange for at ende op alene?

Det var PRÆCIS sådan jeg selv havde det da jeg var yngre. Og det vil jeg gerne fortælle lidt om her.
Jeg håber at kunne inspirere og motivere dig, så du også kan starte på DIN personlige udvikling

Det var frustrerende!

Da jeg var yngre, gik jeg rundt med alle de her følelser indeni, som jeg nævnte for oven.
Specielt da mine venner begyndte at få kærester, ønskede jeg mig så meget også en kæreste. Men jeg fik selvfølgelig ingen.
I stedet brugte jeg tiden på at spille computer og drikke MANGE øl til festerne. Man håbede altid, at der på magisk vis, ville komme en pige hen og sige "Hej" - Helt ud af det blå.
News flash for you: It ain't gonna happen!

Men så ændrede jeg mig!

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg faktisk KUNNE ændre på mig selv. At jeg faktisk kunne OPBYGGE en selvtillid, blive mere udadvendt og blive bedre til at snakke med kvinder!

Start NU!

Som jeg nævner i videoen, var jeg igennem en ganske stor transformation, og nøj jeg er glad for det.
Jeg gik igennem en helvedes masse tider, der ikke var særlig sjove. Jeg skubbede mig selv langt ud af min comfortzone, og brugte meget tid og energi på at lære om de sociale dynamikker, og "spillet" imellem mand og kvinde.

I sidste ende gav det pote, men jeg kunne have sparet så meget tid, hvis blot jeg havde fået hjælp udefra. Men jeg fik ingen hjælp, for på det tidspunkt VAR der simpelthen ingen der arbejdede i det her felt - altså at blive mere selvsikker og at blive bedre til at date.

Og det er præcis det, jeg ønsker at hjælpe dig med!

HVORFOR har du ikke haft stor succes med hverken kvinder eller dating?

Kender du følelsen af, at du virkelig godt gad være bedre til at snakke med kvinder, og dating generelt?
At du måske føler dig for genert og indadvendt? At du måske ikke føler dig værdig, eller tror nok på dig selv?

At få succes med kvinder kræver arbejde

Da jeg skulle lære at få succes med kvinder, troede jeg i starten det handlede om at lære nogle "pickup lines" udenad... Her tog jeg voldsomt fejl. Det kræver tværtimod hårdt arbejde PÅ DIG SELV.
Men det er netop her mange mænd går galt i byen. I stedet for at se indad og overveje om de skal arbejde med dem selv, giver de kvinderne skylden.
For det er netop os selv vi skal arbejde på - det starter altid med os selv.
Hvis du vil have mere succes med dit job, så skal du arbejde på dig selv!
Hvis du vil have mere succes i fitness centeret, så skal du arbejde på dig selv!
Hvis du vil blive bedre til at snakke med mennesker, så skal du arbejde på dig selv!
Det starter og slutter ved DIG!

Negative tanker om kvinder

Men mange mænd har ikke selvindsigt nok til netop at se indad... I stedet klandrer de alt og alle omkring sig.
"Kvinder er også bare så overfladiske, og hvis man som mand ikke ligner en supermodel og er rig, så har man ikke en chance..." Eller "Kvinder vil kun have bad-boys, som i sidste ende sårer dem... For helvede det er dumt! Hvorfor kan de ikke se, at hun ville have det langt bedre med en mand som mig? En mand som er sød, stille og rolig, giver tryghed og er nede på jorden?"

Og så videre... Her får kvinderne skylden for, at manden ikke har været god nok til at udvikle på sig selv. Han har ikke kunne tilegne sig de kompetencer der skal til, men det er langt nemmere at beskylde andre, fremfor at give sig selv skylden.

crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram