Hvorfor har kvinder oftest bedre billeder end mænd?

Kvinders billeder på Tinder, Instagram osv.

Det er simpelt – kvinder er langt bedre til at stoppe op og sige ”Vent lige, det skal jeg lige have et billede/en selfie af!”, imens kæresten står opgivende ved siden af og tæller til ti…
Kvinder er vant til at tage billeder af dem selv, gøre mere ud af dem selv og dermed bedre til at fremstille dem selv via billeder. Det er mænd IKKE vant til! Tværtimod! Mange mænd opfører sig akavet foran et kamera, og laver mærkelige grimasser eller poseringer…
Hvis man tager et kig på den gennemsnitlige danske kvindes Instagram, vil man oftest se en masse selfies, træningsbilleder, madbilleder og venindebilleder. Hun er vant til at fremstille sit liv på sociale medier, og derfor har hun et kæmpe arsenal af billeder at vælge imellem til Tinder.

Mænds billeder på Tinder er ofte dårlige

Det mænd typisk gør på Tinder

Når en mand f.eks. kommer på Tinder første gang, skal han pludselig bruge nogle billeder – så hvad gør han? Han tager de nyeste han lige har, eller er blevet tagget i på Facebook. Typisk er det bare ikke ideelle billeder til Tinder…
Det kan være fra en familiefest, hvor han står sammen med din kusine eller søster – og vi ved alle at det IKKE fungerer med billeder af dig og en anden kvinde, uanset hvem hun er… Det kan være at det er et billede fra en bytur, hvor du i øvrigt fik flere shots end en alkoholiker der har droppet sin antabus. Måske er det billedet, hvor han står med ryggen til kameraet og jodler fra et fjeld i Norge? Det fungerer HELLER ikke…

En kvinde lægger langt flere tanker i hendes billeder, fordi hun kender alle hendes rigtig gode vinkler, ligesom hun ved at hendes øjne står rigtig godt til hendes blå yndlingstop, hvis hun står op ad en hvid væg.
Hun tænker altså over kameraets vinkel, lyset på billedet, billedets lokation, hendes kropspositur, hendes ansigtsudtryk, hendes påklædning og hendes smil…

Og det var her han fejlede grumt…

Og hvad gør mænd så?… Mænd stiller sig foran spejlet på sit badeværelse, tænder for det skarpe lys i loftet der får ham til at ligne en lummer satan, holder sin halvgamle smartphone op foran sig, stirrer stift ind i spejlet, forsøger at flekse mavemusklerne, der gemmer sig bag fire kilo roulade på maven og trykker på kameraknappen… Han tænker IKKE på at fjerne de gamle underbukser der hænger over skabslågen, eller at fjerne sine crocs i baggrunden… Fun fact – ved du hvorfor der er huller i crocs? De er lavet, så det sidste af din selvtillid nemt kan flyde ud, lige så snart du tager dem på… DON’T EVER WEAR CROCS….
Han tænker IKKE på at det måske er en ganske frygtelig lokation at tage billeder på, han tænker IKKE på at mænd ikke skal tage selfies til Tinder billeder eller at han hverken ser selvsikker eller maskulin ud på billedet…

Overvej dine billeder bedre

Kan du se forskellen på kvinden og mandens tanker om billedprocessen? Kan du nu se hvorfor kvinders billeder på Tinder er bedre end mændenes?
Kvinder brokker sig generelt over, at der ikke er nogle ”gode” mænd på Tinder og at mænd på Tinder har virkelig elendige billeder. Det er simpelthen fordi at de fleste af mændene ikke aner hvad de laver – fordi de aldrig har prøvet det før, eller har lille erfaring! Så det er jo ikke mandens skyld! De fleste mænd tænker bare ikke over den slags.

Jeg håber at dette indlæg har sat lidt tanker i gang i dig, for nu ved du hvor mange forskellige ting, der skal overvejes ved et billede.
Læs eventuelt dette indlæg om hvilke billeder du skal bruge på Tinder, for at få noget inspiration.
Det skal siges, at du ikke BEHØVER top-professionelle billeder på Tinder… Men de vil hjælpe dig meget meget langt hen ad vejen.

Så begynd lige at smide lidt flere tanker efter dine billeder. Prøv med et bedre kamera, få mere lys på dine billeder og overvej dit udtryk og positur.
Og hvis du absolut vil have en spejlselfie på badeværelset… så husk for fanden da lige at rengøre spejlet, samt at fjerne både gamle underbukser og hæmoridecremen fra baggrunden…

Få et sæt nye og gode Tinder billeder her

Mangler du også gode Tinder billeder? Vil du gerne have flere og bedre matches på Tinder? Få et sæt billeder med mig her:

Få et sæt gode Tinder billeder her