100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Bedre disciplin gør dig mere produktiv og glad

Synes du nogle gange, at du springer over hvor gærdet er lavest? At du ikke er særlig produktiv på dit arbejde, dit studie eller bare i hjemmet? Ville du gerne blive bedre til at holde på nye vaner eller projekter du starter op?
Så skal du helt sikkert arbejde på din disciplin! Og her i videoen hjælper jeg dig med præcis det - At opbygge en god og stærk disciplin. For alt for mange lader sig sig afhænge af deres motivation. Men motivation er en følelse, som kan komme og gå igen. Disciplin består - hvis du får bygget den ordentligt op. Så se med her i videoen!

Fuck motivation - Disciplin!

Det er hårdt sagt, men dette var en af de ting min egen coach og mentor lærte mig. Når jeg sidder og overvejer "Hmm, skal jeg springe over i dag? Jeg føler mig ikke så motiveret..." så tænker jeg straks - "Fuck motivation - DISCIPLIN!".
For som jeg nævnte, så er motivation en følelse.

For det første, så kommer og går følelser hele tiden. Det er en del af at være et menneske. Nogle dage kan du stå op og føle dig ENORMT glad og motiveret! Andre dage står du næsten ikke op, for du føler dig ikke særlig motiveret. Tværtimod FØØØØLER du bare for at blive liggende i sengen. Så kan du se det nu? Det går sgu ikke at du skal afhænge af din motivation hele tiden... Tænk hvis du også lod dig afhænge af motivation på dit arbejde? Jeg allerede høre det for mig, i bedste Chris og Chokoladefabrikken stil: "Hej Chef det er Chris! Jeg kan ikke komme på arbejde i dag chef, fordi jeg ikke føler mig så motiveret..."
Jeg tror godt selv at du ved, hvad din chef så ville svare her...
Så lad dig ikke drive af motivation...

Disciplin går altid igennem!

De dårlige dage jeg snakkede om tidligere, vil altid kunne komme i dit liv. Jeg har dem, du har dem og alle vi kender har dem. Men det er specielt på de dårlige dage at disciplin kommer dig til gode! Enhver båtnakke kan knokle igennem og føle "livsglæde" når man har en god dag, energien er høj og man føler sig vældig motiveret... Men hvad så på de dårlige dage?

Se bare hvor mange der IKKE kommer ned at træne, fordi man ikke føler sig motiveret...
Med disciplin VED du at du bare SKAL gøre det... Disciplin er et system du opbygger i dig selv, som "overwriter" dine følelser og tanker...
Et eksempel:
Du kommer hjem fra arbejde, er træt og har haft en dårlig dag... Du ved at du burde tage ned at træne. Både er det sundt for dig, men du kan også få det mentalt bedre af det... Meeeen du er træt og føler dig ikke så motiveret.. Det er også nemmere at blive hjemme...
Hvis du her har indarbejdet en DISCIPLIN der siger - Fuck at jeg er træt... Fuck at jeg har haft en lortedag... Og FUCK at jeg ikke føler for det - DISCIPLIN! Og så afsted til træning!

Disciplin som en vane

Udfordringen med disciplin kan være, at du ikke har oparbejdet det som en vane.
Vaner kan nemlig være nogle tricky og stædige små sataner at arbejde med i dit liv. De kan være svære at implementere og endnu sværere at vedligeholde.
Når jeg arbejder med mine klienter, kigger jeg altid på deres vaner og struktur i dagligdagen.
Er der nogle dårlige vaner der skal udskiftes? Og er der nogle gode vaner der skal implementeres? For det kan være udfordrende SELV at skulle gøre det. At kigge på dit liv og sige "Her kunne jeg godt bruge en ny bedre vane" og så GØRE det. For du ved sikkert godt hvilke dårlige vaner du har... Eller at du ikke har særlig god disciplin... Spørgsmålet er så hvorfor du ikke GØR noget mere for det?

Hvis du gerne vil have min hjælp til at få bedre disciplin og vaner, kan du se mere om hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Optimer dine resultater
med et coaching forløb

SE MIN GRATIS DEMOVIDEO
crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram