100% tilfredshedsgaranti - Få alle pengene retur indenfor 14 dage hvis forløbet ikke er dig alligevel

Har du en hård eller dårlig dag? Eller er det hårde tider?

At have en dårlig dag, eller at gå igennem hårde tider, er sikkert noget ALLE kender til.
Det kan starte tidligt om morgenen, eller komme snigende i løbet af dagen. Og altid i form af ubehagelige overraskelser...
Grunden til du får en dårlig dag kan være mange.
Måske du og din kæreste lige har slået op, du er blevet fyret fra dit arbejde, du kommer slemt til skade, du får en stor regning du ikke så komme eller noget helt andet...

En dårlig dag er dit ansvar

Udfordringen er altid HVORDAN du reagerer og tackler det, når en dårlig dag sniger sig ind på dig!
Du kan enten ligge dig flat ned, føle selvmedlidenhed og prøve at retfærdiggøre det hele...
Eller du kan bruge et øjeblik på at sunde dig, og derefter prøve at skabe overskud til dig selv.

Og jeg vil HELT klart anbefale dig sidstnævnte...

Hvordan rammer det dig?

Følelsen af bare ikke at orke det, eller at kunne overskue det, er meget forskellig fra person til person.
Nogle går helt i spåner over det. Nogle reagerer med vrede, sorg eller angst... Og andre ignorerer det fuldstændigt, men skaber inderst inde en meget dårlig følelse.

Og DEN følelse går ud over hele din dag, og alle dem du møder...

Derfor er det så vigtigt, at du faktisk GØR noget, når en dårlig dag rammer dig. I stedet for bare at smide dig i sofaen, og prøve at Netflixe dine problemer væk...

Ekstra svært, hvis du ikke er glad for dig selv

Hvis du bliver ramt af en dårlig situation, så kan det være ekstra udfordrende for dig med lavt selvværd.
Hvis du altså ikke er særlig glad for hvem du er, og hvor du er i dit liv.
Så se eventuelt min video om at få bedre selvtillid og bedre selvværd her:

 

Selvmedlidenhed

Kender du følelsen af at sige:

  • Arh du har haft en hård dag i dag. Så du må gerne lige spise den ekstra burger/det slik..."
  • "Det er virkelig også synd for mig, for den slags sker altid for mig!"
  • "Hvorfor lige mig?"
  • "Det er så typisk mig det her - Puha altså...".
  • Og så videre...

Det er lyden af SELVMEDLIDENHED!

Selvmedlidenhed kan ødelægge meget for dig

De fleste mennesker har nok prøvet at føle selvmedlidenhed.
Når der sker noget i ens liv man synes er hårdt, prøver hjernen at retfærdiggøre det, ved at skyde skylden væk fra dig selv - via selvmedlidenhed.
Du begynder at tænke på, at det da også er noget så synd for dig. Og herefter opstår undskyldningerne... Undskyldningerne for at gøre alt muligt, som du udmærket godt ved IKKE er godt for dig!

Hvad kan du så gøre?

Det nemmeste man kan komme til, er at falde i "offer rollen" som jeg kalder den.
Offer rollen er en situation, hvor du peger fingre af alt og alle - ANDRE end dig selv!
Du prøver altså at projektere skylden væk fra dig selv. MEN, her fralægger du dig også ansvaret for dit liv! Og det må du aldrig gøre

Selvmedlidenhed vs. ansvar

Når du først begynder at tage ansvar for dit liv, vil du kunne ændre dit liv markant!
Selvmedlidenhed derimod, tager kontrollen FRA dig, og lader dine omstændigheder og omgivelser kontrollere dit liv.

Det er en situation du virkelig ikke ønsker, og det kan påvirke dit datingliv markant!

Negative mennesker

Åh ja, vi kender dem alle, og du kan finde dem over alt...
Uanset hvor god eller positiv en situation er, så skal de negative mennesker nok finde en udfordring eller et problem ved den...
Pessimister, negative indstillinger og "neigh sayers"... - PAS PÅ DEM!

De kan nemt pille dig ned...

Grunden til du skal passe på med negative mennesker, er at de desværre også kan have indflydelse på DIG.
Jeg ser mig selv som en forholdsvis positiv person, men jeg har alligevel oplevet utallige gange at negative mennesker faktisk går ind og "påvirker" mit humør, min energi og min måde at se tingene på... Hvis jeg altså lader dem gøre det!
Negative mennesker har desværre fået et meget negativt mindset og syn på stort set alt, og hvis du ikke passer på, kan de komme til at trække dig med ned i deres negativitet.

Undgå negative mennesker i dit liv

Som jeg kommer ind på i videoen, så er det DIN opgave og dit ANSVAR, at spotte de negative mennesker i dit liv.
Derefter er det så også din opgave, at overveje om du faktisk vil give plads til dem i dit liv, eller om du vil "skille dig af med dem"...

Det kan lyde meget drastisk, men når du først er klar over hvor stor indflydelse de kan have på dig, din indstilling og dit humør - så kan det ikke gå hurtigt nok med at komme af med dem.

Lær at spotte dem

Så i videoen vil jeg gå igennem hvordan du spotter dem, men også hvordan du langsomt kan "zone dem ud" af dit liv, eller bare undgå negative mennesker generelt. De har mere indflydelse på dig end du tror!

Hvad vil kvinder gerne have?

Hvad vil kvinder egentlig gerne have fra os mænd?
Er der ting de ville ØNSKE vi vidste og kendte til? Og endnu mere vigtigt... Er der ting som de ville ønske vi IKKE gjorde?

Det kan du bande på der er!

Hvis du gerne vil have succes med kvinder, så bliver du nødt til at vide lidt mere om dem. Du bliver nødt til at kende til deres tankegang, og hvad de gerne så mere fra os mænd. Og det er hvad jeg snakker om i denne video, så DU kan få bedre kendskab til det!

10 ting kvinder ville ønske at mænd vidste

Her i videoen går jeg igennem 10 ting som kvinder ville ønske at mænd vidste, og samtidig kommer vi også ind over emnet "Hvad vil kvinder have?"
Det kan være svært at skulle være opmærksom på alle disse ting som mand. Og efter at have set videoen, sidder du måske nu og tænker "Kan det virkelig passe, at jeg skal have alt dette i tankerne, når jeg er sammen med en kvinde? Det virker som et ret stort arbejde."

Her er jeg delvist enig med dig, MEN - Når du først har fået det "ind" og du bruger det i noget tid, vil det faktisk blive noget du automatisk tænker over. Ligesom du går ud og børster tænder før du skal sove. Det handler bare om at få det ind fra starten!

Så se videoen godt igennem og overvej derefter, hvordan DU kan implementere disse ting i DIT liv.

"Hvordan får jeg mere selvtillid?"

Føler du ofte at din selvtillid ikke er særlig høj? Føler du dig ikke god nok? Eller spørger du tit dig selv: "Hvordan får jeg mere selvtillid?" Så har du helt sikkert nogle områder af dit liv du kan og bør udvikle på.
Fuldstændig ligesom JEG selv har gjort, og som Marcus har gjort. Begge har vi udviklet os meget, hvilket startede med at vi spurgte os selv: "Hvordan får jeg mere selvtillid?" Og det er præcis det vi tager en snak om her i videoen:

Når du ikke er særlig selvsikker - Alt det negative

Som Marcus og jeg snakker om i videoen, kan dårlig selvtillid medføre en masse negative ting i dit liv. Du kan føle dig mere usikker på dig selv, fordi du ikke TROR på dig selv. Du kan føle dig meget indadvendt, fordi du ikke "tør" at ytre dig så meget i sociale sammenhæng. Du kan komme bagud i dit datingliv, simpelthen fordi du ikke ved hvad du skal gøre eller sige overfor kvinder. Så som du kan høre kan dårlig selvtillid holde dig tilbage i en masse situationer i dit liv.

Usikkerheder er helt normalt at have i sit liv, men du kan altså OVERKOMME dine usikkerheder. Hvis grunden altså er vigtig nok for dig. For det kræver et fokuseret og struktureret arbejde at komme dertil.

Du KAN blive mere selvsikker og blive mere udadvendt. Du KAN lære at tro mere på dig selv og føle at du er noget værd. Og du KAN få nemmere ved at snakke med fremmede og kvinder. Så spørg dig selv, hvad vil det betyde for dig at få mere selvtillid?

At blive mere selvsikker kan føre til meget i livet

Her i videoen snakker Marcus og jeg om, hvordan det var da vi IKKE var så selvsikre som vi er i dag. Marcus kommer ind over den transformation han selv har været igennem, og hvordan det har påvirket hans personlighed OG datingliv.

At blive mere selvsikker påvirker nemlig mange forskellige områder af dit liv. For det første giver det dig jo en større tro på dig selv. Når du føler en dyb tro på at du VED du er en masse værd og at du kan en masse, bliver alting nemmere for dig. Når du først er blevet mere selvsikker vil du føle at du kan mere, samt at du TØR mere. Det kan påvirke dit datingliv meget, fordi kvinder synes det er meget attraktivt når en mand er selvsikker. Samtidig vil du typisk også performe bedre i dit job, fordi du nu tror mere på dig selv.

Så burde DU måske spørge dig selv "Hvordan bliver jeg mere selvsikker?" lidt oftere? Og så agere på det?

At blive mere selvsikker er en svær udvikling

Men intet kommer let, og specielt ikke en udvikling omkring at få mere selvtillid. Samtidig kan det være ekstra svært for dig, hvis du ikke er særlig glad i dit liv og din hverdag.

Hvis du føler at du bare sidder FAST i din situation og ikke længere ønsker at spilde tid eller energi på det. Så kan JEG personligt hjælpe dig med at blive mere selvsikker, samt at blive mere glad for hvem du er og dit liv.
Se mere om hvordan jeg kan hjælpe dig i mit mentorprogram herunder:

At date som lav mand - betyder højden så meget?

I denne video skal vi ind over at date som lav mand.
Mange mener at kvinder generelt gerne går efter en høj mand. Hvilket vil sige, at det kan være svært for dig få succes med dating som en lav mand. Men passer det nu egentlig også?

En lav mand - og hvad så?

Er kvinder virkelig kun til høje mænd? Nej det er de ikke alle sammen. Er der nogle kvinder der går efter høje mænd? Ja det er der. Så simpelt kan det siges. Men det betyder ikke, at du som lav mand ikke kan få succes med kvinder.

Lad os tage et eksempel. Jeg har en veninde der selv måler 185 cm i højden. Det er relativt højt for en kvinde.
I hendes tilfælde vil hun helt sikkert gå efter en høj mand, simpelthen fordi det får hende til at føle sig mere kvindelig og "lille".
Så høje kvinder har en tendens til at undgå en lav mand, simpelthen fordi hun så selv bliver for høj. Specielt hvis hun også godt kan lide at gå i stiletter eller høje støvler.

Du er en lav mand - så gør noget andet

Alright, så der findes en del kvinder der undgår en lav mand, og mere sigter efter høje mænd. Og hvad så?
Vil du lade det få dig ned med nakken? Vil du nu leve resten af livet som single? Eller vil du gøre noget ved det du faktisk KAN gøre noget ved.

Vi er født som vi nu engang er, men moderne teknologi har gjort at vi kan ændre vores udseende i en hvis grad. Du kan få ordnet din næse, du kan tildække din acne med make-up eller du kan få implantater i balderne.. Sidstnævnte vil jeg BESTEMT ikke anbefale dig.. Specielt ikke som mand...

Nå, men min pointe her er at du bare IKKE kan ændre din højde. Faktisk er din højde en af de eneste faktorer ved dit udseende, som du ikke kan ændre. Det må du simpelthen acceptere. Men hvad kan du SÅ gøre i stedet?

Du kan udvikle på dine personlige sider som f.eks. din personlighed, din karisma, din humor, din elegance, din charme osv. Som en lav mand har du SÅ mange muligheder, hvis du altså vil SE mulighederne.

Pas på med at lade din højde påvirke dit selvværd

Ja, det er NEMT at lade din højde påvirke dit selvværd. Hvis det altså er noget der går dig meget på. Det er nemt at smide håndklædet i ringen, fordi nogle kvinder ikke foretrækker en lav mand.
Og det gør det bestemt ikke nemmere at du før er blevet afvist mange gange, pga. din lave højde.

Men som jeg nævnte overfor, og som jeg snakker med Jacob om i videoen, handler det om dit SYN på tingene.
Jacob havde også mentale udfordringer omkring hans lidt lave højde i starten. Men han vendte det personligt om, og bare udviklede på sin personlighed. Og jeg kan hilse og sige, at Jacob IKKE har problemer med hans datingliv. Trods han er en lav mand.

Min egen personlige datingmentor som hjalp MIG tidligere, var selv 171 cm høj! Tror du HAN lod sig gå på af det? NEJ! Han kiggede i stedet på sig selv og tænkte - hvordan kan JEG udvikle på mig selv, så kvinderne ikke kun dømmer mig på min højde?

At udvikle på dig selv som lav mand

Det kan bare være svært at se udover din højde, hvis du er en lav mand og gerne vil have mere gang i dit datingliv. Det kan være svært at tænke anderledes og se anderledes på tingene, nu hvor du er så vant til at blive afvist. Derfor er det vigtigt at kigge på at udvikle et INDRE selvværd.
For som jeg snakker med Jacob om i videoen, så KAN du få så godt et selvværd, at du faktisk er ligeglad med at blive afvist pga. din højde. Men det handler om at tage det første skridt, og det kan være svært at gøre alene.
Herunder kan du se, hvordan JEG personligt kan hjælpe dig med bedre selvværd, igennem mit 10 ugers mentorforløb.

Scorereplikker - virker de overhovedet?

"Hvordan scorer man?", "Hvad er de bedste scorereplikker?", "Hvad er det bedste man kan sige til en kvinde i byen?"

De tre spørgsmål er nogle jeg MEGET tit hører fra mænd - desværre. For rigtig mange tror, at der findes et par rigtig gode scorereplikker, der bare virker hver gang på alle kvinder...
Sandheden er nærmere, at scorereplikker faktisk er lidt ligegyldige... Og hvad mener jeg så med det?

Det er ikke HVAD du siger i dine scorereplikker, men HVORDAN du siger det!

Når det kommer til scorereplikker, så er det faktisk ikke hvad du siger, men HVORDAN du siger dem.
Altså, hvordan du fremstår, når du fyrer dine såkaldte "scorereplikker" af.
Ser du glad ud?
Har du en god energi?
Virker du som en sjov person?
Giver du energi, eller suger du den ud?
Er du en person man gerne vil feste med i længden?

Der er MANGE parametre der er vigtige.
Selvfølgelig tæller det også HVAD du siger, men det handler langt mere om hvordan du fremstår og hvad du udstråler når du fyrer din scorereplik af. Se hvad jeg videre mener med det her i videoen:

Hvis ikke scorereplikker - hvad skal man så sige?

I bund og grund kan det næsten være ligegyldigt, hvad du bruger som scorereplik. Du KUNNE spørge hende, om hun kan lide ost. Men det kan ende ud som en samtale der hurtigt dør ud, medmindre du har en god follow-up klar.

I stedet vil jeg anbefale dig at spørge efter f.eks. kvindelige meninger, og derefter spørge mere ind.

På den måde får du også en mere reel samtale kørende, fordi du spørger ind til hendes meninger og holdninger. Gerne om et emne, som du også har en interesse i. På den måde kan I begge bidrage godt til samtalen, og der kunne opstå et bedre "flow" i jeres samtale.

Kvinder synes ikke om "cheesy" pickuplines - generelt

Én ting du skal tænke over, er at der måske er 50-100 mænd der kommer op til en flot kvinde hver aften hun er i byen. Det kan godt blive meget trættende for hende, hele tiden at blive afbrudt når hun snakker med sine veninder. Derfor er det vigtigt at du gør det ORDENTLIGT, når du endelig skal nærme dig. Og præcis derfor, vil jeg anbefale dig at undgå de klassiske og meget cheesy scorereplikker...

Kig efter tegnene

Bare det at gå op til en kvinde i byen, kan virke skræmmende for mange mænd. Derfor kan det være en enormt stor fordel for dig, hvis du kender til de tegn som kvinder kan sende os mænd. Tegn på, at hun er interesseret i dig, og gerne vil i snak med dig.
Se min video her om de tegn, så du får nemmere ved at falde i snak med hende.

Hjælp til kærestesorger

Følelsen af kærestesorger, kan være en meget hård, mørk og sørgelig følelse.
Måske du sidder og læser det her lige nu, fordi du selv er ramt af kærestesorger.

Du sidder med en følelse i kroppen af at alting bare er noget lort, det bliver aldrig godt igen, og du er frustreret over at du ikke aner, hvordan du skal komme dig over din ekskæreste og komme videre.

Har du måske brug for hjælp til kærestesorger?

Det mange gør, når de sidder og er ramt af kærestesorger, er at huske tilbage på alle de GODE ting. Man sidder typisk alene om aftenen i sofaen, og vil bare gerne tilbage til sin ekskæreste. Herfra tænker man tilbage på alle de gode oplevelser man har haft sammen, og undrer sig over, HVORFOR det egentlig ikke gik imellem jer... Men det kan være en meget farlig ting at gøre, for her vil du bare blive endnu mere ked af det.
Det du i stedet skal gøre, er at tænke rationel, og også huske på alle de dårlige situationer! Altså hvorfor det IKKE gik imellem jer. Der var altså en grund til, at I slog op, og I ikke er sammen mere.

Hvordan kommer du så videre fra dine kærestesorger og din ekskæreste?

I videoen kommer jeg ind på, hvad du effektivt kan gøre i din hverdag, for at komme bedst muligt videre efter et brud med din ekskæreste og dine kærestesorger. Det drejer sig simpelthen om at lave ting der er GODE for dig, som giver dig glæde og spænding, men som også kan være en proces.

For du skal passe på med at gøre det mange gør. Hop IKKE i byen og drik hjernen ud, for så vil jeg garantere dig, at du næste dag ligger og har det endnu værre med dig selv, din situation og dine kærestesorger. Så du skal overveje om du kan starte på et nyt projekt eller livs mål. Noget du kan bygge på hver dag, og føle et formål med!

Du savner måske bare trygheden fra din ekskæreste

Rigtig mange er også ked af det efter et brud med ekskæresten, fordi man savner trygheden i forholdet.
Den der tryghed med, at man har sig en partner man kan snakke med om alt, opleve ting med og få støtte fra.

Og når man så slår op, bliver man pludselig bange for, at man aldrig nogensinde finder sig en ny kæreste. Men endnu vigtigere, at man får den samme tryghed igen.
Spoiler alert: Du skal NOK finde en ny kæreste og komme i et forhold igen.

At komme sig efter et brud er en proces

At komme sig over kærestesorger er en proces som kan tage tid. Det må du acceptere.
Men det du skal passe på med, er at falde ned i "offer rollen" og få alt for meget selvmedlidenhed. For hvis det sker, vil du synke længere og længere ned og du vil måske stoppe med at prioritere dine hobbyer og venner. Det må du for alt i verden ikke gøre.

Hvis du vil komme dig bedst muligt over din ekskæreste, er det vigtigt at du ser fremad. Du skal overveje hvad GODT der kan komme ud af at I har slået op.

FÅ hjælp til kærestesorger, og kom videre med livet!

For der kan komme SÅ meget godt ud af det.
Du kan møde nye spændende mennesker.
Du kan starte nye hobbyer.
Du kan lære mere om dig selv.
Du kan få en endnu bedre kæreste, og et endnu bedre forhold.
Du har SÅ mange muligheder. Spørgsmålet er bare, om du vil GRIBE mulighederne, eller om du vil ligge derhjemme, være ked af det og ikke gøre noget AKTIVT for at komme videre?

Bliv mere ligeglad med hvad andre tænker

Yes - et af mine absolut yndlingsemner - Bliv mere ligeglad med hvad andre tænker! Og hvorfor så det? Jo, der er MANGE positive effekter af at blive mere ligeglad.
Rigtig mange af os bruger nemlig frygtelig meget energi i hverdagen, på at bekymre os om alt muligt. Vi bekymrer os om vores job, vi bekymrer os om vores partner, vores venner, weekenden der kommer, om bilen bryder sammen - og meget meget mere.
Og endnu vigtigere, så bekymrer vi os meget om, hvad ANDRE tænker om os.
Men 90% af alt det l*rt vi går og bekymrer os så meget om, sker ALDRIG nogensinde... Problemet er bare at du bruger enormt meget energi på det. Og det kan resultere i at du føler dig mere presset, at du får lavere selvværd eller bliver mere stresset over din situation.

Koncepter til at blive f*cking ligeglad

I videoen her, kommer jeg med nogle MEGET brugbare koncepter på, hvordan du kan blive mere ligeglad. Og specielt indenfor emnet "Bliv mere ligeglad med hvad andre tænker". For det er VIGTGIT for dig!
Personligt brugte jeg dem selv i min egen udvikling, og så enorm effekt af dem. Jeg deler dem nu med dig, så du også kan begynde at blive mere ligeglad, og derved blive mere glad og lykkelig. Simpelthen fordi du nu ikke længere skal gå rundt og bruge så meget energi på at bekymre dig.
Du kan nemlig også lære at være f*cking ligeglad! Bare husk på at det er en proces, og at det ikke kommer til at ske på to dage...

God inspiration - Bliv ligeglad med hvad andre tænker

Jeg har selv læst Mark Mansons bog med titlen "Kunsten at være F'cking ligeglad", og jeg nævner den også her i videoen.
Han har fat i nogle gode koncepter, som giver et anderledes perspektiv end hvad mange andre "selvudviklings bøger" giver.
Og specielt når det kommer til emnet at blive mere ligeglad.

Hans tilgang er nemlig ikke så formel, og derfor tror jeg at han rammer sømmet bedre og mere direkte, end så mange andre.
Han formår virkelig at simplificere det, for når det kommer til vores egen udvikling, er der mange forfattere der gør det meget indviklet. Og hvis personlig udvikling bliver for kompliceret, så gør vi ikke nok for at opnå den.

Det kan betyde meget for dig at blive mere ligeglad

Emnet "Bliv mere ligeglad med hvad andre tænker", kan du få så meget ud af det! Ikke kun mere frihed, men også mere glæde, energi og overskud. Simpelthen fordi, at du nu ikke længere skal drøne rundt, og bekymre dig så meget over hvad andre tænker om dig.

Så hop ind og se videoen, lær at blive mere ligeglad, og køb eventuelt bogen hjem.

Jeg har også lavet en video om, hvordan du kan stoppe med at bekymre dig mere, og hvilken magt det faktisk har over dig.
Den kan du se her:
"Stop med at bekymre dig om hvad andre tænker om dig"

Stop med at bekymre dig - Generelt

"Stop med at bekymre dig!" Det er nemt at sige, men langt sværere at gøre...
Hvis der er noget vi mennesker er gode til, så er det at have bekymringer. Faktisk er vi EKSTREMT gode til, at bekymre os over hvad andre tænker om os. Og det er IKKE en god ting... For vi har ALLE sammen hver vores bekymringer, og vi har hver vores udfordringer og tanker.
"Hvad synes hun om at jeg siger sådan?..."
"Hvad tænker de mon om, hvis jeg tager en rød skjorte på?"
"Uha, hvis jeg poster det her billede på Instagram, får jeg mon så likes nok?"...

Der er MASSER af bekymringer, den ene mere tåbelig end den anden...

Stop med at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig

Hvis du er en person der tidligere har bekymret dig meget om, hvad andre tænker om dig, så stop op, og se HELE videoen herunder igennem!  For du bruger SÅ meget tid og energi på bekymringer. Og oftest er det bekymringer, som du faktisk ellers kunne være helt og aldeles ligeglad med!

For hvis du ser kritisk på det - Hvad kan du så egentlig BRUGE andres holdninger og meninger til?

Bliv mere ligeglad:

Jeg har også lavet en video om, hvordan du generelt kan blive mere ligeglad, og faktisk blive gladere i din hverdag. Det emne hænger godt sammen med emnet "Stop med at bekymre dig", for her kigger jeg på alle de små ting i din hverdag, du måske bruger alt for meget energi på.
Den video kan du se her:

"Bliv mere ligeglad, og bliv gladere for den person du er"

crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram